Fyret...

Fyret...

onsdag den 2. marts 2011

Endnu et CV møde...

Så var jeg til cv-møde ved a-kassen sidste tirsdag. Mødet du skal komme til, når det sidste møde er et år gammelt. Fint for mig at skulle møde andre i samme situation, suge nye idéer til mig og give nogle fra mig. Men når det er sagt, så syntes jeg måske at mødet kunne have været 'sparet', da jeg jo ikke fik mere af vide end sidste gang jeg var der. Nu er jeg lige blevet 40 år, men min hukommelse fejler ikke noget endnu :O) Når det er sagt, så klarede min a-kassse det fint og jeg blev godkendt i forhold til de job jeg havde søgt og ville søge. Og jeg fik et par idéer til min videre færden indenfor jobsøgningens univers.

Syntes dog at det er svært at gå ledig. Måske det har lidt med vejret og de knap så gode samfundsmæssige job-udsigter at gør... Det er ikke nemt, når jeg er vant til at have mange bolde i luften og elske det, til pludselig ikke at have noget at stå op til. Jeg er ellers god til at lave planer for min hverdag. Står op kl. 05:30 med min dejlige kæreste, laver lidt morgenmad og planlægger så hvad der skal ske resten af dagen, fra træning og helt ned til den stille gå-tur. Det er min måde at overleve det uvisse på :O)

Går lidt og tumler med om jeg skal tage et 6 ugers akademifag i eksempelvis Projektledelse eller jeg skal gå i aktivering. Hvis jeg tager uddannelse, vil jeg udsætte min aktivering med 6 måneder, men er det klogt? Jeg vil jo egentlig gerne ud i en virksomhed og vise at jeg stadig kan holde de mange bolde i luften, både for virksomheden, men i aller højeste grad også for min egen skyld. Syntes det er lidt svært at være strategisk lige med det her, men helt sikkert en udfordring jeg kan håndterer og løse.

Glæder mig bare til den dag hvor jeg kan bidrage med min viden, hjælpe andre og lade dem hjælpe mig. Glæder mig til den dag hvor jeg kan tage pænt tøj på og føle at jeg er noget værd. Glæder mig til den dag hvor jeg endelig har noget at stå op til og være glad.

Håber snart at der kommer et dejligt forår og et drømme-job til mig :O)

/Anette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar