Fyret...

Fyret...

tirsdag den 15. marts 2011

Karrierermesse i Aarhus d. 9 marts...

Jeg havde godt set at messen var der, men så at den var til dimmenterede og nyuddannede. Min reaktion var, at tog jeg til messen, ville jeg trække gennemsnitsalderen alvorligt op... :O) Men en af mine barndoms-veninder, som også er ledig for tiden, skrev til mig via Facebook og spurgte om jeg skulle med.

Efter at have tænkt og bearbejdet det med alderen på en positiv og humoristisk måde, bestemte jeg mig for at tage med. Det har jeg bestemt ikke fortrudt, tværtimod var det en rigtig god oplevelse. Egentlig havde jeg troet at vi ville være der en lille halv time og så lave en stille retræte ud af bagdøren, men det skulle blive mere spændende end jeg havde troet. Ud over at lave snigeren for at indsamle slik, frugt og vand fra de mange boder, så kom der nogle konstruktive snakke ud af besøget. (NB. Så nåede jeg også lige at sprøjte æble-saft ud over en meget ung med-messe-deltager, samt tage et kæmpe stort stykke (læs: ALT for stort) af det meget saftige æble i munden uden at kunne vende det i munden og tygge og derved fange opmærksomheden fra en messestand hvor jeg efterfølgende skulle hen og forhøre mig om arbejde......! Mon de vil have mig....? :O. )

Jeg nåede, ud over at fjumse rundt og 'hugge' rationer til min naturligt altid sultne mave, at snakke med en del stande. Min største eye-opener var, da jeg kom til stand 38 hvor iKRAFT / it-forum midtjylland var. Her snakkede jeg med Lars Mattson som er Projektchef, den snak gjorde at jeg var klar til at tage hjem og revolutionerer mit CV med det samme. Jeg havde taget CVét med og viste ham det, hvortil han tilføjede et par ting jeg kunne optimerer i mit CV. Det er GULD værd og jeg har aftalt et møde hos min a-kasse hos en af deres super gode Jobkonsulenter, for at få helt styr på CVét. Jeg har brug for at vide hvad eksempelvis en kompetence helt præcist består af og hvad der definerer en kompetence. Jeg har slået ordet op i Wikipedia, men glæder mig til at få ord på, fra en kompetent person, som har ordet helt 'inde på kroppen' i hverdagen. Ellers fik jeg mødt ansatte fra firmaer, jeg ikke troede havde de job jeg søgte. Det har afstedkommet at jeg i denne uge har sendt 5 ansøgninger, det er meget tilfredsstillende for mig at have fået 'serveret' denne mulighed på messen. Det ville have taget mig meget lang tid at få de samme oplysninger, hvis jeg skulle have gjort det hjemmefra - tak til messen herfra :O)

Nå men når det er sagt, så undrer det nok ikke at jeg varmt kan anbefale at tage på sådanne en messe. Her er linket til den jeg var på, hvis det skulle fange din interesse: http://www.karrieredagene.dk/ jeg formoder at de ligger nye datoer ud på sitet, når der kommer en ny messe. God fornøjelse :O)

/Anette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar