Fyret...

Fyret...

onsdag den 15. december 2010

Organisering af gamle papirer...

Da jeg ryddede op i mit pulterkammer, 'faldt' jeg over en kasse med gamle rapporter fra min elev-tid, karakter-ark, kursus-beviser og udtalelser. Nu da jeg søger job, fandt jeg ud af hvor stor en guld-gruppe jeg har gemt på. Jeg har eks. altid påstået at jeg er kreativ, men har ikke været klar over om det altid har været sådan. Da jeg åbnede Pandoras boks, fandt jeg svaret :O)
Min afgangs-rapport fra min elevtid, omhandlede et økotøj-oplæg i butik. Jeg skulle disponerer varerne, lave skiltning, dekorerer oplægget, lave kalkuleret regnskab for til sidst at samle det hele i en rapport, sammen med det endelige regnskab. Det færdige resultat var en rapport, printet ud på genbrugspapir-sække, billede-rammer lavet i genbrugs-pap, med bast bundet i siderne for at holde sammen på rapporten. Det gav et fint indtryk af at rapporten indeholdt noget miljøvenligt og at det var et kreativt.
Mine udtalelser, som går helt tilbage til 1987, hvor jeg havde mit første studie-job, til udtalelser fra d.d. har jeg også stadig. Det er super at finde ud af, at jeg altid har været, som jeg er i dag :O)
Mit råd til alle som søger job er derfor følgende...

Gem ALT hvad du får af følgende:

Udtalelser: uanset om de er fra et gammelt studie-job eller et fast job, så kan de 'hjælpe' dig med at fastholde eller opdage forskellige sider af dig selv. De kan give dig en bevisthed om, at du har nogle menneskelige og job-mæssige kvaliteter.
Kursusbeviser: også selv om det er et banalt kursus, det kan nemlig sige meget om, hvem du er som person. Og at du er indstillet på at tage kurser for at forbedre dig, uanset om det er stort eller småt.
Uddannelsesbeviser: de er selvfølgelig vigtige, da de beviser at du har gennemført kort eller længerevarende uddannelse. Og igen, at du gider at uddanne dig.
Ros-breve: det lyder skørt, men jeg har eks. fået to ros-breve fra tilfredse kunder. De er gode at have, for det beviser at jeg sætter kunde/bruger i højsæde, hvilket er vigtigt i de job jeg søger.
Rapporter: en god rapport, gammel eller ny, kan gøre et godt indtryk på læseren. Har du en gammel rapport, kan du sammenligne den med en nyere og se om din måde at skrive på eller dybden af rapporten, har forandret sig med årene.
Artikler: hvis du, som jeg, er aktiv i debatter og samfunds-relevante ting, så gem dine indlæg. Men tag dem kun med, hvis det er positivt og aktuelt for samtalen. Det giver arbejdsgiveren et indtryk af at du engagerer dig, på en god og saglig måde.

Alt hvad jeg har nævnt ovenfor, har jeg samlet i en tjekket mappe. Selvfølgelig kronologisk sat op og nem at gå til for en eventuel kommende arbejdsgiver. Det viser at du som person er grundig, struktureret og mest af alt, at du intet har at skjule, hvis du viser mappen frem.

For mit vedkommende, er min fornemmeste opgave ved en jobsamtale, at bevise at jeg er som beskrevet i min ansøgning. Jo flere håndtérbare beviser jeg kan smide på bordet, jo bedre. PLUS at den du har en samtale med, vil fornemme at du har forberedt dig godt. 

MVH. Anette

torsdag den 2. december 2010

A-kasse...

Har været til et 'gå-hjem-møde' i FTF-A som omhandlede brugen af sociale medier. Det var meget inspirerende at se hvad man kan bruge de sociale medier til. Jeg blev i hvertfald motiveret til at springe ud i det her og se hvor det tager mig hen. Det kan kun blive nyt og spændende :O) 

onsdag den 1. december 2010

Min overskrift 'Fyret og hvad så...? er nok en lidt provokerende overskrift, beklager men det var også meningen :O) Den er ment i en dobbelt forstand... Ét er at blive fyret og hvad skal der så ske med livet. Men noget andet er omverdenens reaktion, når man fortæller at man desværre er blevet fyret fra det sted, man troede man skulle pensioneres fra.

Jeg er selv blevet opsagt sidste år, da min (og 349 andres) stol blev 'nedlagt' og har haft ovenstående meget tæt inde på livet. Heldigvis er jeg en stærk person, som har formået at få alt det bedste og positive ud af en, ellers sørgelig situation. Dette uanset mine omgivelsers reaktion...

Pludselig stod jeg dér, uden arbejde og med al den tid i verden jeg kunne tænke mig. Jeg var fritstillet i 1/2 år, hvilket jeg VALGTE at bruge til at lave en plan for fremtiden og tage noget uddannelse. De 6 måneder var noget nær de bedste måneder jeg har haft, lige bortset fra at jeg helst ville have været på arbejde. Men når det skulle være, så var jeg positivt indstillet på at de skulle bruges på at finde mig selv og blive klogere via uddannelse, hvilket lykkedes i høj grad.

Reaktionen på at jeg blev fyret, har overordnet set været positive og sympatiske. Lige fra "Hvis du kan blive fyret, så kan vi alle...." til at dem jeg arbejdede sammen med har lavet fine anbefalinger af mig :O) Men der har også være den her reaktion "Thhhh....er du blevet FYRET....!", ikke at jeg higer efter at få sympati, men det var nok heller ikke lige den reaktion jeg havde brug for. Heldigvis fandt jeg ud af, at jeg er et 'større' menneske og at jeg ikke ønskede at 'gå' ned på hendes niveau, selv om det var meget fristende... I processen med at komme mig over fyringen, valgte jeg at være åben omkring min situation og det er nok det som i sidste ende, har affødt den store opbakning jeg har fået fra mine omgivelser. Jeg er jo et godt og vidende menneske, at blive fyret gør mig ikke mindre værd, hverken som menneske eller arbejdskraft. Den overbevisning har bragt mig langt. Jeg har endnu ikke fået et fast job, men er godt igang med at netværke mig til et. Det tager tid, men jeg er villig til at gå LANGT for det helt rigtige arbejde.

Den videre process af ovenstående vil løbende komme i denne blog...

Dette skal ikke være et sted for 'tude-kiks', men et konstruktivt sted hvor jeg håber at andre i samme situation vil medvirke og bidrage, måske kan vi sammen hjælpe andre i samme situation. Jeg vil gerne hjælpe med råd mv. hvis nogen måtte ønske det :O)

MVH. Anette