Min overskrift 'Fyret og hvad så...? er nok en lidt provokerende overskrift, beklager men det var også meningen :O) Den er ment i en dobbelt forstand... Ét er at blive fyret og hvad skal der så ske med livet. Men noget andet er omverdenens reaktion, når man fortæller at man desværre er blevet fyret fra det sted, man troede man skulle pensioneres fra.

Jeg er selv blevet opsagt sidste år, da min (og 349 andres) stol blev 'nedlagt' og har haft ovenstående meget tæt inde på livet. Heldigvis er jeg en stærk person, som har formået at få alt det bedste og positive ud af en, ellers sørgelig situation. Dette uanset mine omgivelsers reaktion...

Pludselig stod jeg dér, uden arbejde og med al den tid i verden jeg kunne tænke mig. Jeg var fritstillet i 1/2 år, hvilket jeg VALGTE at bruge til at lave en plan for fremtiden og tage noget uddannelse. De 6 måneder var noget nær de bedste måneder jeg har haft, lige bortset fra at jeg helst ville have været på arbejde. Men når det skulle være, så var jeg positivt indstillet på at de skulle bruges på at finde mig selv og blive klogere via uddannelse, hvilket lykkedes i høj grad.

Reaktionen på at jeg blev fyret, har overordnet set været positive og sympatiske. Lige fra "Hvis du kan blive fyret, så kan vi alle...." til at dem jeg arbejdede sammen med har lavet fine anbefalinger af mig :O) Men der har også være den her reaktion "Thhhh....er du blevet FYRET....!", ikke at jeg higer efter at få sympati, men det var nok heller ikke lige den reaktion jeg havde brug for. Heldigvis fandt jeg ud af, at jeg er et 'større' menneske og at jeg ikke ønskede at 'gå' ned på hendes niveau, selv om det var meget fristende... I processen med at komme mig over fyringen, valgte jeg at være åben omkring min situation og det er nok det som i sidste ende, har affødt den store opbakning jeg har fået fra mine omgivelser. Jeg er jo et godt og vidende menneske, at blive fyret gør mig ikke mindre værd, hverken som menneske eller arbejdskraft. Den overbevisning har bragt mig langt. Jeg har endnu ikke fået et fast job, men er godt igang med at netværke mig til et. Det tager tid, men jeg er villig til at gå LANGT for det helt rigtige arbejde.

Den videre process af ovenstående vil løbende komme i denne blog...

Dette skal ikke være et sted for 'tude-kiks', men et konstruktivt sted hvor jeg håber at andre i samme situation vil medvirke og bidrage, måske kan vi sammen hjælpe andre i samme situation. Jeg vil gerne hjælpe med råd mv. hvis nogen måtte ønske det :O)

MVH. Anette