Fyret...

Fyret...

søndag den 2. januar 2011

Hjemmeside, sociale netværk mv...

Jeg har en hjemmeside som jeg bruger til min dejlige kolonihave, billeder fra diverse festligheder, samt nogle sjove finurligheder (http://www.anetteovergaard.dk/). Forleden fik jeg en idé om, at den da måtte kunne bruges i forhold til min jobsøgning også. Jeg har nu scannet alle (og der var mange :O) papirer uddannelser/kurser/ros-breve/artikler mv. og uploaded dem i Google docs og linket til dem fra hjemmesiden. Når jeg skriver en ansøgning, er det materiale jeg vedlægger om mig selv, altid begrænset til det allermest relevante, i forhold til det job jeg søger. Ved at lægge alle mine dokumenter ud på min hjemmeside (selvfølgelig uden følsomme data...vigtigt!) kan jeg henvise en eventuel kommende arbejdsgiver til siden. Derved slår jeg tre fluer med et smæk: jeg kan henvise til ALLE mine dokumenter, som giver et glimrende overblik over, hvem jeg er og altid har været som arbejdsmenneske og det lige fra det første job jeg havde til nu. Men ved at se min hjemmeside i helhed, får vedkommende også et godt billede af hvem jeg er privat. Der ud over er det et godt signal at sende, at jeg har en hjemmeside og at jeg derved er 'teknisk' anlagt, følger med tiden, men ikke mindst at jeg ikke har noget at skjule overfor andre...

Jeg har i øvrigt været rigtig glad for at have denne blog, som har været genstand for mine tanker og handlinger. Det kan jeg til hver en tid råde andre til også at gøre... Og endelig brug LinkedIn og alle andre sociale netværk der måtte være. Sørg for at linke på kryds og tværs mellem din hjemmeside, blog, LinkedIn profil mv.

MVH. Anette

Ingen kommentarer:

Send en kommentar